Knogleskørhed er en kronisk sygdom, der skyldes afkalkning af knoglerne. Det gør knoglemassen mindre og dermed knoglestyrken svagere.
Sygdommen rammer ca. hver 3. kvinde og hver 8. mand.
Knoglemassen svinder gradvist fra omkring 40 års alderen, og alle får knogleskørhed hvis de bliver gamle nok.
Da knogleskørhed ikke giver symptomer og oftest opdages i forbindelse med brud i håndled, ryg eller hofte, handler det om at forebygge samt at opspore sygdommen hos patienter, der er i risiko for at udvikle knogleskørhed.
Der er gode behandlingsmuligheder.
Risikogruppe: + 50 år med en eller flere af nedenstående risikofaktorer.
- Kvindeligt køn
- Tidlig overgangsalder
- Nærmeste pårørende med tidlig udvikling af knogleskørhed
- Inaktiv livsstil
- Rygning
- Sygdom i nyre, knoglemarv, skjoldbruskkirtel og gigtsygdomme
- Kronisk obstruktiv lungesygdom
- Behandling med binyrebarkhormon, thyroxin, cytostatika, visse typer epilepsimedicin.
Tilhører du risikogruppen, kan du bestille tid ved lægen eller sygeplejersken til en samtale om eventuel udredning for knogleskørhed.
Forebyggelse:
Udvikling af knogleskørhed kan forebygges.
De generelle anbefalinger:
- Sund varieret kost
- D-vitamin 5-10 mikrogram dagligt i vinterhalvåret
- Kalktilskud (calcium) 1000 mg dagligt
- Vægtbærende motion
- Rygestop
- Lavt alkoholindtag.
Læs mere på osteoporoseforeningens hjemmeside